Danmark bruger hvert år godt en milliard kroner på at hjælpe danskere, der vil etablere og starte virksomhed. Iværksættere som vi gerne skulle leve af i fremtiden. Alligevel kigger ender under en halv procent af dem med at vokse, mens mange af de ambitiøse iværksættere kigger ud over landets grænser. Væk med lighedsmageriet, lyder opråbet.

I en lille taglejlighed i en sidegade til Strøget sidder ti unge IT-supportere i 20erne. Fysisk er der ikke ret meget plads, men mentalt er der højt til loftet. »Vi kræver meget af folk. Men til gengæld giver vi dem også masser af anerkendelse. Hårdt arbejde er hos os noget, der giver prestige og ikke kun kroner i kassen. Følelsen af at kunne gøre en forskel er jo vigtig for alle mennesker.« Ordene kommer fra 31-årige Toke Kruse. For ikke mange år siden var han én af mange andre studerende på CBS, der havde udsigt til et godt og trygt lønmodtagerliv med masser af ferie og gode pensionsordninger. I stedet har han valgt en vej med mere arbejde og langt højere økonomisk usikkerhed. »Lysten til at skabe noget og få anerkendelse har nok ligget i mig lige siden en eksamen i 9. klasse, hvor jeg opdagede, at jeg kunne få gode karakterer ved at gøre en indsats,« siger Toke Kruse, der ikke ligner en klassisk CBS-student med sit lange, røde skæg og løse trøje. Han er en ilter type, fornemmer man. Ikke én, der var god til at sidde stille på skolebænken. Men derfor kan man alligevel nå langt. I dag er Toke Kruse direktør i virksomheden Billy’s Billing, som sælger online-regnskabsprogrammer til andre små virksomheder. Virksomheden har en omsætning på fem mio. kr. og 17 ansatte – alle med små portrætbilleder på væggen, for alle skal »føle sig som direktører«, som han siger.Han er iværksætter med vækstambitioner – én af de eftertragtede, der er med til at skabe de job, Danmark gerne skulle leve af i fremtiden. Problemet er bare, at Toke Kruse og forretningspartneren, Sebastian Seilund, planlægger at udvide virksomheden i USA. De ansatte i Danmark er alene tiltænkt får en supportfunktion. »USA har en helt anden tilgang til det at etablere virksomhed. De private investorer tør satse langt større beløb på nye virksomheder, men de er nok også hårdere i deres udvælgelse. Herhjemme er vi på et helt andet stadie, hvor politikerne ser iværksætteri som en nødløsning, hvis man ikke kan få et job,« forklarer den 31-årige iværksætter, som nu bor i San Francisco sammen med Sebastian Seilund. Lad os få flere “rige svin” De er langt fra de eneste danske iværksættere i udlandet. I sidste måned blev den danske iværksætter Mikkel Svanes virksomhed Zendesk børsnoteret i USA med en omsætning på 72 mio. dollar sidste år. Virksomheden tog turen over Atlanten efter to år, og direktøren har tidligere fortalt, at hans succes skyldes, at han forlod sit fædreland i tide. Og det er et problem, hvis for mange af hans slags følger efter. For iværksætterne med ambitioner er dem, der skal være med til at vække Danmark af sin vækstmæssige søvn. Nye virksomheder skal op og konkurrere med de store, så Danmark kan øge produktiviteten og dermed skabe flere arbejdspladser. Den slags entreprenante danskere er der alt for få af, selv om Danmark er et af de lande, hvor det er lettest at etablere en virksomhed. Både kommuner og staten stiller talrige rådgivningsfunktioner til rådighed gratis, og danskerne opretter årligt omkring 18.000 virksomheder, hvilket svarer nogenlunde til andelen af nye virksomheder i eksempelvis USA i forhold til befolkningens størrelse. Alligevel bliver virksomhederne ikke store. Under en halv procent af de virksomheder, der blev etableret i 2005, var fem år efter nået op i kategorien vækst-iværksættere ifølge Erhvervsstyrelsens tal, og Danmark har her en bundplacering i OECD. Skal det offentlige så betale for endnu mere iværksætterrådgivning? Nej, lyder svaret i en rundspørge, Berlingske Research har foretaget blandt knap 500 IT-iværksættere. 67 procent har ikke gjort brug af den offentlige rådgivning, som findes hos eksempelvis kommunernes erhvervsservice og de fem Væksthuse. Årsagerne er blandt andet, at iværksætterne ikke har haft behovet, at de frygter bureaukrati, at de har dårlige erfaringer med de offentlige konsulenter, eller at de ganske enkelt ikke har haft ambitioner. Én af dem, IT-konsulent Marianne Steen, der selv har masser af vækstambitioner, har efter at have gjort brug af et offentligt drevet kontorhotel, besluttet sig for at klare tingene selv fremover. »Der var bare en anden kultur. Intentionerne med projektet var jo gode, og der var intet i vejen med de ansatte, men de rammer, de arbejdede under, var vidt forskellige fra iværksætternes. Som iværksætter har man ikke brug for at få en lejekontrakt på 36 sider eller at vente i ugevis på at få sit depositum, fordi en medarbejder skal afspadsere, så hun ikke arbejder mere end 37 timer om ugen. Det er en systemtankegang, man som iværksætter slet ikke er en del af,« siger Marianne Steen. Toke Kruse er heller ikke i tvivl. »Jeg kunne aldrig drømme om at gå ned til en konsulent i kommunen. Hvordan skal offentlige rådgivere, som måske ikke selv har haft en virksomhed, skabe flere dygtige iværksættere? Det, vi har brug for, er mere risikovillig kapital til de dygtigste, og her har vi ikke oplevet de offentlige muligheder som gode nok,« siger han. Kunne det ikke være, fordi de offentlige långivere har vurderet, at jeres forretning ikke var god nok? »Det, vi har brug for, er mere risikovillig kapital til de dygtigste iværksættere i stedet for en masse små støtteordninger. Det er eliten, som skal få Danmark ud af krisen,« siger han. Selv oprettede Toke Kruse sit første IT-firma, mens han stadig passede studierne i gymnasiet i slutningen af 90erne. Han bankede i bogstaveligste forstand på døren hos butikkerne på Strøget og spurgte, om ikke de havde brug for en hjemmeside. Med en mor som plejehjemsassistent og en far som økonomichef i Kongehuset var iværksættervejen ikke selvskrevet, og Toke Kruse begyndte først på CBS for at have noget at falde tilbage på. Men teorierne blegnede noget i forhold til arbejdet med hjemmesiderne, og han fik mere blod på tanden. I løbet af studierne fandt han derfor på at lave et firma, der skulle levere madpakker til travle børnefamilier. Da der ikke var andre, som kunne se idéen, endte Tokemed selv at lave madpakkerne. »Jeg stod i Døgnnetto med ti fyldte indkøbskurve to dage om ugen, så jeg kunne smøre 300 madpakker . Det har været hårdt arbejde undervejs,« siger Toke Kruse, der ikke blev træt, men blot fik endnu mere gåpåmod. Så selv om madpakkefirmaet ikke kunne løbe rundt på længere sigt – og han var begyndt på et nyt studium på CBS – varede det ikke længe, før han fik en ny idé. I 2010 stiftede han virksomheden Billy’s Billing sammen med sin kollega, Sebastian Seilund, som i dag står for IT-udviklingen. På det tidspunkt havde de to flere gange oplevet, hvor meget bøvl små virksomheder kan have med administration og økonomi, og derfor havde brug for et smartere system. »Min far sagde, at det var en god idé, for det er vigtigt for alle iværksættere at forstå økonomien i en virksomhed. Men han rådede mig også til at gøre min kandidatuddannelse færdig først,« forklarer Toke Kruse, der tog sin uddannelse på et komprimeret år ved at betale for en stor del af studiet selv og derefter åbnede Billy’s Billing. Er den milliard, som Danmark årligt bruger på at hjælpe iværksættere og små virksomheder, så helt spildt? Nej, lyder det fra adjungeret professor på CBS og mangeårig kender af iværksættermiljøet i Danmark, Søren Hougaard. BME BRØD MED INDRYK: Pengene skal fordeles til de dygtigste i stedet for at blive spredt ud over alle. Problemet, mener Søren Hougaard, bunder i, at vi har forsøgt at skabe en iværksætterkultur ud fra et lighedsideal, hvor ressourcerne skal fordeles ens blandt alle. Som det også sker i eksempelvis beskæftigelsessystemet, som regeringen nu er i gang med at reformere. »Den tankegang betyder desværre, at vi ender med et kludetæppe af forskellige ordninger, som ikke formår at gøre en forskel for de rigtigt gode iværksættere. I stedet bør vi rydde op og lave nogle færre, men langt mere ambitiøse og målrettede tilbud. Problemet med det er selvfølgelig, at det i Danmark er meget svært at sige, at nogle er bedre end andre. Hvis man laver en parallel til sportens verden, kan vi se, at vi kommer til tops i de sportsgrene, hvor vi tør lave eliteprogrammer og benhårdt udvælger de dygtigste. Men på mange andre områder er det et tabu at bruge penge på eliten,« siger han »Det er jo ikke sådan, at de nuværende ordninger skader nogle, og jeg mener også, at det offentlige har været med til at løsne op på kapitalmarkedet, så iværksætterne har fået bedre adgang til kapital. Men vi får bare ikke vækst for pengene. Det kræver, at vi er mere elitære i vores tilgang.« Søren Hougaard peger på ét halv-offentligt finansieret iværksætterprogram, som, han mener, udgør en undtagelse, det såkaldte Accelerace-program. Programmet skal hjælpe iværksættere i vækst, men kriterierne for at deltage og dermed også få finansiering er hårde, og kun 25 ud af 200 slipper årligt gennem nåleøjet. Bestyrelsesformand i Accelerace, Jørgen Bardenfleth, som er tidligere direktør i Microsoft, lægger ikke skjul på, at programmet, som nu har kørt i fem år, satser benhårdt på de dygtigste. »Alle er enige om, at væksten skal komme fra nye virksomheder, for det er dem, der skaber job. Og her måtte vi bare erkende, at Danmark ikke ligefrem vandt nogen guldmedaljer,« siger Jørgen Bardenfleth og uddyber: »Mange serie-iværksættere mener, at det offentlige helt skal afholde sig fra at bruge penge på iværksættere. Det mener jeg nu godt, at vi kan. Men på samme måde som Norge tiltrækker verdens bedste skiløbere, fordi de satser benhårdt på at udvikle de dygtigste, skal vi også kunne tiltrække de bedste til Danmark inden for iværksætteri. Team Danmark opstod, fordi vi ikke opnåede tilstrækkelige resultater. Vi har også brug for elitær træning til iværksætterne.« Ser man på de iværksættere, som har været igennem Accelerace, er resultaterne svære at se bort fra. Før de blev en del af programmet, var iværksætterne vurderet til at være omkring 400 millioner kroner værd i alt. I dag er virksomhedernes værdi steget til 1,38 milliarder, og de har samlet set skabt 766 nye job. Men hvorfor hjælpe dem, der godt kan selv, i stedet for at sikre, at kræfterne bliver brugt på dem, der skal have hjælp til at komme op i omdrejninger? Fordi de ellers søger andre steder hen, hvor vækstmulighederne er bedre, lyder svaret fra Toke Kruse. »Det er klart, at hvis man har nået en alder, hvor man måske har stiftet familie og føler sig mere afhængig af sit danske netværk, er det sværere at rykke teltpælene op og rejse ud. Men er man single, som Sebastian og jeg var, er der ingen tvivl om, at man rejser,« siger han.Hvorfor så bruge tid  og kræfter på samfunds­debatten om iværksættere i Danmark? »Jeg kunne jo godt være ligeglad og tænke, at nu har vi vores på det tørre i USA. Men jeg føler et ansvar for at hjælpe Danmark med at blive bedre, for vi har alle muligheder for at blive det.« Kilde: http://www.b.dk/nationalt/eliten-skal-faa-danmark-ud-af-krisen
]]>